Liva går til kamp mod techbranchens systemiske ulighed: Mændene scorer 98 af investorernes penge
Aksiomatisk

 
 
00:00 / 1:06:20
 
1X
 

Liva Echwald-Tijsen er erhvervscoach og stifter af Female Founders of the Future, som kæmper for at begrænse de kønsmæssige uligheder i techbranchen.

Hver gang de såkaldte business angels investerer 100 kroner i en dansk startup-virksomhed, går 98 af kronerne til hold udelukkende bestående af mænd. En krone går til blandede hold. Og den sidste krone går til kvindelige iværksættere.

Aksiomatisk møder Liva Echwald-Tijsen i et hvidt mødelokale på Klub tæt ved Nørreport. Et arbejdsfællesskab grundlagt af Thomas Madsen-Mygdal, og som blandt andet derfor tiltrækker mange kontorløse eksistenser fra Københavns kreative klasse.

Efter at have skrinlagt karrieren som show- og musicaldanser startede Liva i 2015 som selvstændig coach i Træd Frem. Og har dags dato hjulpet over 500 startups med at optimere kropssproget, når de træder frem foran potentielle investeringer.

Og det er i denne proces, at hun har erfaret, at det egentlige kamp ikke ligger i at styrke den enkeltes potentiale, men i at bekæmpe samfundets systemiske skel.

Læs portræt af Liva Echwald-Tijsen på Bootstrapping.dk

Aksiomatisk er en podcastserie, som tegner portrætter af en række kendte som ukendte stemmer, som har det til fælles, at de alle brænder for grøn og digital omstilling.