Thomas Hebsgaard er én af tre journalister fra Zetland, som tidligere på efteråret udgav bogen “Hvis vi vil – Den absolut realistiske guide til at bremse klimakrisen, før det er for sent” på Gads Forlag.
Venstres klimaordfører Tommy Ahlers kvitterede med seks stjerner i Altinget. Bogen efterlader læseren med håb om, at vi trods teknologiske og ikke mindst politiske udfordringer kan komme i mål med den store omstilling af samfundet.
Forsyningsanalysen drøfter i denne uge de vigtigste nedslag i Zetlands grønspættebog:
Hvilke forandringer skal der ske i forsyningssektoren, hvis vi skal indfri ambitionerne?
Hvad betyder corona og det amerikanske valg for chancerne for at komme i mål?
Og så runder vi som sædvanligt ugens vigtigste begivenheder.
Forsyningsanalysen giver dig hver uge skarpe analyser af aktuelle tendenser i forsyningssektoren. Analysen springer de indledende øvelser over og henvender sig direkte til folk, der arbejder professionelt med branchen.
Podcasten er udgivet af Aksiom i samarbejde med Viegand Maagøe.