Jeg er uddannet journalist og har gennem mere end 15 år arbejdet
med medier, analyse, strategisk kommunikation og forretningsudvikling.
I Teknologiens Mediehus og Altinget arbejdede jeg både redaktionelt
og med udvikling af medier og formater. Årene på Altinget gav
samtidig et tæt blik for politiske processer, interesser og de
mekanismer, der former beslutninger i komplekse samfundsspørgsmål.
Journalistikken er fortsat en vigtig del af min måde at arbejde på,
men den står i dag side om side med rådgivning, projektudvikling
og strategisk kommunikation. I fire år som chefrådgiver hos
Viegand Maagøe arbejdede jeg blandt andet med grøn omstilling
og med at omsætte komplekse problemstillinger til strategier,
projekter og kommunikation.
Teknologi og AI er samtidig blevet en del af arbejdet.
I Applied ESG udviklede jeg datadrevne og AI-understøttede
metoder til at analysere markeder, kunder og konkurrenter.
Den erfaring bruger jeg i dag i Aksiom Research, hvor AI
og business intelligence indgår som redskaber til analyse,
forretningsudvikling og mere effektive arbejdsprocesser.
I Aksiom Research mødes de forskellige erfaringer.
Journalistikkens metode bruges til at forstå.
Kommunikation og formidling til at forklare.
Og analyse, teknologi og projektudvikling til at skabe retning.