Mette Frederiksen har fået drøje hug for sidste uges dystopiske åbningstale.

Og statsministeren fiskede da heller ikke efter billige grin med beskrivelsen af et Danmark i forfald: Historier om videoovervågede jordbærboder og forgiftede dådyr i de himmerlandske skove med fire kilo plastaffald i mavesækken er hård kost på en historisk festdag.

Men hæver man en stund blikket fra den symbolske konkretisering af de sørgelige forhold i andedammen og ser på statsministeren tiltro til, at vi kan løse samfundets – og klodens – virkelige problemer, så afslører hun faktisk en bemærkelsesværdig optimisme: En tro på og basal tillid til, at markedskræfterne og politikerne i fællesskabet kan skabe en bedre verden og fremtid – og vel at mærke uden, at nogen behøver at lide overlast undervejs.Read More

Og Steen Gade kunne ikke have fanget ånden i lokalet bedre, da han onsdag formiddag præsenterede Anne Borch Paulin for de teknisk funderede blikke i Fællessalen på Christiansborg:

“Velkommen i den her lidt nørdede forsamling.”

Anderledes kan det heller ikke være, når Foreningen af Danske Kraftvarmeværker slår dørene op til den traditionsrige energipolitiske åbningsdebat i dagene efter Folketingets åbning. Og der var også en sær fornemmelse af hjemvendthed over debatten og ikke mindst de ansigter, som besatte talerstolene og de tykpolstrede tilhørerrækker i Fællessalens brune træunivers.Read More

Måske du også har bidt mærke i de besynderlige køer, der slanger sig ud af hovedstadens få tilbageblevne malerbutikker.

Hver morgen de sidste fire år har jeg passeret et forarmet eksemplar i den københavnske sydhavn. To gange har jeg haft plastikken op ad lommen: Først var min støvkost knækket; siden tiggede min datter sig til en æske heksehyl.

Men oftest har jeg etableret øjenkontakt med ejeren i min febrilske trampen i pedalerne i forsøget på at nå arbejdet i nogenlunde tid, mens han har fordrevet ventetiden med en afslappet smøg foran butikken. Jeg har haft ondt af ham, men ikke længere: Nu vælterne kunderne ind.Read More