Portræt af Kalundborgs industrielle symbiose
Produkt
Et kilometerlangt netværk af grønne rør cirkulerer damp, spildevand og andre restprodukter mellem Novo Nordisk, Statoil og Kalundborgs andre industrigiganter. Et af Danmarks – og verdens – bedste og mest konkrete eksempler på cirkulær økonomi.
Men historien om Kalundborg Symbiose er også historien om, hvad en kommune kan gøre for at fastholde vækst og arbejdspladser.
“Manden i den blå kedeldragt har et utaknemmeligt job.
Halvdelen af den halve time lange rundtur på verdens største insulinfabrik i Kalundborg er så teknisk, at de, der glemte at spidse ører i naturfagstimerne i gymnasiet, er reduceret til at nyde udsigten.
Nogle rum kræver, at man blokerer øregangene for overhovedet at få lov at vade igennem dem. Og når samtalen endelig giver mening, skyldes det, at produktionsdirektøren overgiver sig til irrelevansen og besvarer spørgsmål om medarbejdernes forkærlighed for mikrobryg.
Michael Hallgren er med sine 200 centimeters action-skårne krop i stand til at fylde dragten ud, som får resten af os til at ligne smølfer. Efter en generations ansættelse i Novo Nordisk blev den 52-årige tidligere fabrikschef i 2015 udnævnt til sitechef for Novos aktiviteter Kalundborg. Nu er han atter trukket i det blå arbejdstøj og klinisk korrekte træsko med initialerne “MHAL” indgraveret på hælen.
Afsprittet og frarøvet al elektronisk udstyr, som frygtes at kunne antænde spritdampene, sjosker Altinget ned ad endeløse gange. Hvide kitler og døråbnende snore i loftet får sammen med de forvoksede cylindertanke i børstet stål fabrikken til at ligne en parring mellem et hospital og et bryggeri. Her produceres halvdelen af den insulin, som holder diabetikere verden over i live.
Et skilt advarer: “Pas på! Der kan stå en kollega på den anden side af døren”. Og alle smiler belevent til Michael Hallgren. Måske fordi de ved, at han er flerdobbelt danmarksmester i karate. Og at man i en video på internettet kan se ham flække 70 centimeter gasbeton med albuen. Ellers fylder han ikke meget i lokalsamfundet.”
Læs helt artiklen i Altingets temanummer om cirkulær økonomi