Steen Gade er vokset op i Nordjylland med stanken fra Cheminova rivende i næseborene. Dengang klimaet ikke var noget man bekymrede sig om. Men Steen har altid været glad for naturen, og derfor er det ikke tilfældigt, at han fem årtier senere sammen med Svend Auken regnes blandt de vigtigste miljø- og klimaforkæmpere i Danmark.

Aksiomatisk møder Steen Gade en smuk efterårsdag foran garagen til villaen på Amager. Efter en menneskealder i Folketinget gik Steen i 2015 på pension.

Men den politiske glød slukkes aldrig. Og det er derfor, jeg har opsøgt Steen: Jeg er nysgerrig efter, hvordan han ser på den gryende klimarevolution. Er tredje gang virkelig lykkens gang? Og hvad er risikoen for, at luften endnu en gang går af klimaballonen.

Og så skal vi høre Steen fortælle historien om dengang, Anders Fogh Rasmussen udråbte ham til miljøminister. No shit!

Aksiomatisk er en podcastserie, som tegner portrætter af en række kendte som ukendte stemmer, som har det til fælles, at de alle brænder for grøn og digital omstilling.



En rejse gennem fem årtiers dansk klimahistorie med Steen Gade ved rattet: “Derfor bliver tredje gang lykkens gang”
Aksiomatisk

 
 
00:00 / 1:12:13
 
1X